Podcasten for dig, der søger tips og teknikker til at blive gladere og sundere. Fordi din glæde gavner både dig selv og alle omkring dig.
Formålet med Dyrk Din Sundhed podcast
Jeg har skabt podcasten Dyrk Din Sundhed med et ønske om at inspirere til mere glæde. I hver episode deler jeg viden og praktiske tips, der kan støtte dig på din egen vej til en sund og balanceret livsstil – rig på energi, indre ro, overskud og glæde.
Min tilgang er helhedsorienteret, for jeg tror på, at vores tanker, valg og handlinger er tæt forbundet med, hvordan vi har det – både fysisk og mentalt.
Min filosofi er, at når du har det godt, deler du glæde omkring dig. Dine smil og positivitet kan være lige det, der vender en andens dag til det bedre. Så denne podcast er ikke kun for at gavne dig og mig. Den er reelt for alle, fordi vi alle påvirker hinanden, og alle kan gøre en positiv forskel. Selv med små handlinger som et smil.
Positiv og løsningsorienteret podcast
Du vil bemærke, at alle episoderne i Dyrk din Sundhed podcasten er holdt i en positiv, faktuel tone og med løsningsorienteret fokus. Det er for at du bedre selv kan danne dine egne konklusioner. Desuden for at du får ren glæde af at lytte til podcasten.
Hver episode er cirka 10 minutter lang og holder sig til ét afgrænset emne indenfor kost, motion, fokus, søvn, vaner og tankemønstre. Den klare afgrænsning i hver episode sikrer, at du dels kan nå at lytte hele episoden igennem for alle pointer. Dels for at du nemt kan bruge den delte viden i din egen hverdag.
Hvis du har lyst til at gå endnu dybere i hvert emne, kan du finde tipsene på skrift til hver episode. Du finder de direkte links til artiklerne i beskrivelsen til hver episode.
Vil du støtte podcasten?
Du kan større podcasten ved at forkæle dig selv med et Silkly produkt
Forbindelsen mellem Silkly og podcasten
Der er to kontaktpunkter mellem Silkly og Dyrk din Sundhed podcasten:
Den ene er, at alt i Silkly – ligesom podcasten – er skabt for at støtte din indre glæde, energi og sunde valg i livet. Derfor vil du opleve, at dit Silkly produkt kan inspirere dig på flere måder i din hverdag.
Den anden er, at du med dit køb i Silkly støtter, at jeg kan fortsætte podcasten. Jeg har – efter eget valg – ingen reklamer eller sponsorer i podcasten. Det har jeg valgt, fordi jeg ønsker en ren lytteoplevelse for dig. Min løn kommer derfor alene af dit køb.
Er du nysgerrig?
Så er du velkommen i shoppen ♥
Hvem skaber Dyrk din Sundhed podcasten?
Podcasten Dyrk Din Sundhed er skabt af yours truely – Miriam Sommer – kvinden bag Silkly.dk. Jeg startede podcasten i 2024, fordi jeg ønskede at dele tips og viden til at styrke din egen krop, sind og sjæl.
For at du kan lære mig bedre at kende, deler jeg her nogle af de værdier, der guider mig – både i podcasten og i livet:
- Jeg har et holistisk syn på sundhed og tror på, at krop, sind og sjæl hænger tæt sammen.
- Jeg er uafhængig af organisationer og politiske interesser.
- Jeg spiser vegansk men møder andres kostvalg med accept.
- Jeg følger ingen religion, men er åben for det, der giver mening og nærvær.
- Jeg tror på, at vi alle kan udvikle os hele livet til glæde for både os selv og verden omkring os.
Jeg ser frem til at dele viden med dig og forhåbentlig løfte din dag.

